fredag den 24. januar 2014

Sund januar

Min plan for januar er, at vi skal leve sundere i vores familie. Det er svært, vi har alle en sød tand! Synes vi er gode til at få grøntsager og frugt - faktisk masser af det. Det svære kommer når børnene er puttet og vi sidder i sofaen, så vil vi gerne smovse lidt.. Jeg har lavet disse sundere dadelkugler, som er et fantastisk alternativ til slik. Jeg er meget begejstret, og det er min mand heldigvis også.


Dadelkugler

Ca. 30 stk.

200 g. dadler
6 spsk. kakao
5 spsk. havregryn
2-3 spsk. olie
1 spsk. vanillepulver, eller kornene fra 1/2 stang vanille.

Det hele kommes i en blender og blendes til det begynder at samle sig.
Æltes lidt i hånden inden det trilles til kugler.
Kan evt. trilles i kakao, frysetørret hindbær osv.

Kan opbevares i en beholder i køleskabet ca. en uge (hvis de holder så længe :-) )

MUMS!!!